Vi have intet at hovmode os over: Den anti-antropocentriske Andersen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Dokumenter

DOI

Vis graf over relationer

I Andersens tingseventyr møder man ofte genstande og objekter, der skændes om tilsyneladende trivielle emner, der viser sig at rumme dybe, eksistentielle problemstillinger. I ”Pen og blækhus” diskuterer kontorartiklerne grundlæggende spørgsmål omkring autonomi, kausalitet, betingethed, subjektivitet og objektivitet. Hvad tæller som et handlende subjekt og hvem bliver handlet med som et objekt?
I et samtidigt, nymaterialistisk perspektiv, som det findes hos fx politologen Jane Bennett og filosoffen Karen Barad, kunne dette ses som en diskussion af antropocentrisme, der munder ud i en decentralisering af det menneskelige. Eventyret ender med at introducere et guddommeligt perspektiv, under hvilket mennesker og ting eksisterer i jævnbyrdighed. Dette er en diskussion af menneskelig exeptionalisme, der kan spores igennem tingseventyrene som sådan. Ved at tillægge tingene menneskelige kvaliteter og på samme tid anvende deres specifikke materielle karakter stilistisk kan Andersen siges at vise, hvordan mennesker ikke adskiller sig kvalitativt fra tingene, men tværtimod er betingede af deres materielle sammensætning og deres omgivelser.
Denne artikel vil præsentere læsninger af udvalgte tingseventyr i forhold til aktuel, nymaterialistisk og objekt-orienteret teori. Argumentet er, at Andersen skaber en kritik af antropocentrisk, romantisk dogmatik igennem en kunstnerisk lydhørhed overfor tingenes materialitet samt eksplicitte diskussioner af spørgsmål om agens, selvbestemmelse, autonomi og betingethed. Den kritik kommer til udtryk på en måde, der ikke kun synes moderne, men måske endda posthuman i sin ambition om at understrege menneskelig jævnbyrdighed med og indlejring i resten af verden.
I Andersens tingseventyr møder man ofte genstande og objekter, der skændes om tilsyneladende trivielle emner, der viser sig at rumme dybe, eksistentielle problemstillinger. I ”Pen og blækhus” diskuterer kontorartiklerne grundlæggende spørgsmål omkring autonomi, kausalitet, betingethed, subjektivitet og objektivitet. Hvad tæller som et handlende subjekt og hvem bliver handlet med som et objekt?
I et samtidigt, nymaterialistisk perspektiv, som det findes hos fx politologen Jane Bennet og filosoffen Karen Barad, kunne dette ses som en diskussion af antropocentrisme, der munder ud i en decentralisering af det menneskelige. Eventyret ender med at introducere et guddommeligt perspektiv, under hvilket mennesker og ting eksisterer i jævnbyrdighed. Dette er en diskussion af menneskelig exeptionalisme, der kan spores igennem tingseventyrene som sådan. Ved at tillægge tingene menneskelige kvaliteter og på samme tid anvende deres specifikke materielle karakter stilistisk kan Andersen siges at vise, hvordan mennesker ikke adskiller sig kvalitativt fra tingene, men tværtimod er betingede af deres materielle sammensætning og deres omgivelser.
Denne artikel vil præsentere læsninger af udvalgte tingseventyr i forhold til aktuel, nymaterialistisk og objekt-orienteret teori. Argumentet er, at Andersen skaber en kritik af antropocentrisk, romantisk dogmatik igennem en kunstnerisk lydhørhed overfor tingenes materialitet samt eksplicitte diskussioner af spørgsmål om agens, selvbestemmelse, autonomi og betingethed. Den kritik kommer til udtryk på en måde, der ikke kun synes moderne, men måske endda posthuman i sin ambition om at understrege menneskelig jævnbyrdighed med og indlejring i resten af verden.
Bidragets oversatte titelWe Have Nothing to be Arrogant About : Anti-anthropocentrism in Hans Christian Andersen’s Fairytales of Things
SprogDansk
Artikelnummer4
TidsskriftPassage
Vol/bind32
Tidsskriftsnummer77
Sidetal (fra-til)49-65
ISSN0901-8883
DOI
StatusUdgivet - 26 jun. 2017

    Forskningsområder

  • H.C. Andersen, Materialitet, nymaterialisme, new materialism, jane bennett, tingseventyr