Skodsborg Badesanatorium: på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin 1898-1992

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Skodsborg Badesanatorium : på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin 1898-1992. / Lodahl, Anders Bank.

Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 2018. 308 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

APA

Vancouver

Author

Bibtex

@phdthesis{c5f254972b5b4a3da070bcaecbe90986,
title = "Skodsborg Badesanatorium: p{\aa} kanten af det offentlige sundhedsv{\ae}sen og den ortodokse medicin 1898-1992",
abstract = "Skodsborg Badesanatorium - p{\aa} kanten af det offentlige sundhedsv{\ae}sen og den ortodokse medicin i 1898-1992Denne afhandling behandler de to omr{\aa}der, hvor Skodsborg Badesanatorium som privat-religi{\o}s sundhedsinstitution s{\ae}rligt skilte sig ud fra det danske sundhedssystem.• Som privat sundhedsinstitution i et samfund, hvor sundhed igennem 1900-tallet i stadig h{\o}jere grad blev et offentlig anliggende, skulle sanatoriet bestandig finde sin vej mellem assimilering og isolation i forhold til det offentlige sundhedssystem. • Sanatoriet var grundlagt p{\aa} principperne i syvendedagsadventismen omkring forebyggende, helhedsorienteret sundhed gennem en livsstil med vegetarisme, motion og afholdenhed fra alkohol, tobak, te og kaffe, samt milde fysiske behandlinger med lys, luft og vand. Disse principper var i begyndelsen af 1900-tallet en del af naturl{\ae}gebev{\ae}gelsen, og selvom centrale elementer i denne var accepteret i den ortodokse l{\ae}gevidenskab, s{\aa} gjaldt det ikke den selvforgiftningsteori, som blev promoveret af sanatoriets overl{\ae}ge Carl Ottosen. Ogs{\aa} efter sanatoriet i 1940’erne havde forladt Ottosens ideer, m{\aa}tte det fortolke sit grundlag i adventismen i stadigt med- og modspil til den ortodokse l{\ae}gevidenskab og den l{\ae}gelige autoritet.En vigtig faktor i sanatoriets forhold til disse to omr{\aa}der var, at sanatoriets tilknytning til den adventistiske organisation b{\aa}de nationalt og internationalt. Sanatoriets vej i forhold til den ortodokse medicin og det offentlige sundhedsv{\ae}sen er analyseret ved at bruge begrebet ideologi forst{\aa}et som en fortolkning af virkeligheden som giver, hvad der er rigtigt og forkert, og giver hvilke alternativer beslutninger bliver truffet ud fra. Det ikke tidligere gennemg{\aa}ede kildematerialet fra sanatoriet best{\aa}r prim{\ae}rt af m{\o}dereferater, korrespondance, {\aa}rb{\o}ger og sundhedslitteratur, men jeg har ogs{\aa} inddraget materiale fra det offentlige hospitalsv{\ae}sen i K{\o}benhavns Kommune og Ugeskrift for L{\ae}ger for at give omverdenens syn p{\aa} sanatoriet.Sanatoriet er et eksempel p{\aa}, hvordan det lykkedes en sundhedsinstitution at v{\ae}re alternativ nok til at tilbyde noget andet end det offentlige sundhedsv{\ae}sen, men ortodoks nok til ikke at miste videnskabelig trov{\ae}rdighed. S{\ae}rligt sanatoriets f{\o}rste overl{\ae}ge, Carl Ottosen, form{\aa}ede at pr{\ae}sentere sanatoriet som forud for den ortodokse medicin ved at l{\ae}gge v{\ae}gt p{\aa} forebyggelse og is{\ae}r p{\aa} de fysiske behandlinger fra naturl{\ae}gebev{\ae}gelsen. Mindre succes havde sanatoriet i 1970’erne, da man, inspireret af at forebyggelse igen kom i fokus i den ortodokse medicin, s{\o}gte at fremstille sanatoriet i front indenfor forebyggelse med et helhedssyn p{\aa} mennesket, som var hentet fra adventismen. Samtidig {\aa}bnede man op for behandlinger, som ikke var alment anerkendt af den ortodokse medicin, is{\ae}r akupunktur, som blev afvist af religi{\o}se grunde i den adventistiske organisation. Sanatoriet er ogs{\aa} et eksempel p{\aa} en privat institution som p{\aa} grund af sin tilknytning til en st{\ae}rk religi{\o}s organisation ikke blev opslugt af det offentlige sundhedsv{\ae}sen. I stedet havde man fra 1967 en vis succes med at samarbejdet med det offentlige. Dog truedes sanatoriets legitimitet blandt adventisterne, da samarbejdet bet{\o}d, at sanatoriet i stigende grad kom til at ligne et offentligt hospital b{\aa}de med hensyn til arbejdsforhold og behandlinger. Da samarbejde ogs{\aa} {\o}konomisk blev mindre fordelagtig i 1980’erne gjorde sanatoriet indtil lukningen i 1992 en vedv{\ae}rende men frugtesl{\o}s indsats for at finde nye m{\aa}de at tiltr{\ae}kke private patienter p{\aa}.",
keywords = "Sundhed, Naturl{\ae}gebev{\ae}gelse, Adventisme, CAM, Hospitals, Private",
author = "Lodahl, {Anders Bank}",
year = "2018",
month = "1",
day = "19",
language = "Dansk",
publisher = "Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Skodsborg Badesanatorium

T2 - på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin 1898-1992

AU - Lodahl, Anders Bank

PY - 2018/1/19

Y1 - 2018/1/19

N2 - Skodsborg Badesanatorium - på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin i 1898-1992Denne afhandling behandler de to områder, hvor Skodsborg Badesanatorium som privat-religiøs sundhedsinstitution særligt skilte sig ud fra det danske sundhedssystem.• Som privat sundhedsinstitution i et samfund, hvor sundhed igennem 1900-tallet i stadig højere grad blev et offentlig anliggende, skulle sanatoriet bestandig finde sin vej mellem assimilering og isolation i forhold til det offentlige sundhedssystem. • Sanatoriet var grundlagt på principperne i syvendedagsadventismen omkring forebyggende, helhedsorienteret sundhed gennem en livsstil med vegetarisme, motion og afholdenhed fra alkohol, tobak, te og kaffe, samt milde fysiske behandlinger med lys, luft og vand. Disse principper var i begyndelsen af 1900-tallet en del af naturlægebevægelsen, og selvom centrale elementer i denne var accepteret i den ortodokse lægevidenskab, så gjaldt det ikke den selvforgiftningsteori, som blev promoveret af sanatoriets overlæge Carl Ottosen. Også efter sanatoriet i 1940’erne havde forladt Ottosens ideer, måtte det fortolke sit grundlag i adventismen i stadigt med- og modspil til den ortodokse lægevidenskab og den lægelige autoritet.En vigtig faktor i sanatoriets forhold til disse to områder var, at sanatoriets tilknytning til den adventistiske organisation både nationalt og internationalt. Sanatoriets vej i forhold til den ortodokse medicin og det offentlige sundhedsvæsen er analyseret ved at bruge begrebet ideologi forstået som en fortolkning af virkeligheden som giver, hvad der er rigtigt og forkert, og giver hvilke alternativer beslutninger bliver truffet ud fra. Det ikke tidligere gennemgåede kildematerialet fra sanatoriet består primært af mødereferater, korrespondance, årbøger og sundhedslitteratur, men jeg har også inddraget materiale fra det offentlige hospitalsvæsen i Københavns Kommune og Ugeskrift for Læger for at give omverdenens syn på sanatoriet.Sanatoriet er et eksempel på, hvordan det lykkedes en sundhedsinstitution at være alternativ nok til at tilbyde noget andet end det offentlige sundhedsvæsen, men ortodoks nok til ikke at miste videnskabelig troværdighed. Særligt sanatoriets første overlæge, Carl Ottosen, formåede at præsentere sanatoriet som forud for den ortodokse medicin ved at lægge vægt på forebyggelse og især på de fysiske behandlinger fra naturlægebevægelsen. Mindre succes havde sanatoriet i 1970’erne, da man, inspireret af at forebyggelse igen kom i fokus i den ortodokse medicin, søgte at fremstille sanatoriet i front indenfor forebyggelse med et helhedssyn på mennesket, som var hentet fra adventismen. Samtidig åbnede man op for behandlinger, som ikke var alment anerkendt af den ortodokse medicin, især akupunktur, som blev afvist af religiøse grunde i den adventistiske organisation. Sanatoriet er også et eksempel på en privat institution som på grund af sin tilknytning til en stærk religiøs organisation ikke blev opslugt af det offentlige sundhedsvæsen. I stedet havde man fra 1967 en vis succes med at samarbejdet med det offentlige. Dog truedes sanatoriets legitimitet blandt adventisterne, da samarbejdet betød, at sanatoriet i stigende grad kom til at ligne et offentligt hospital både med hensyn til arbejdsforhold og behandlinger. Da samarbejde også økonomisk blev mindre fordelagtig i 1980’erne gjorde sanatoriet indtil lukningen i 1992 en vedværende men frugtesløs indsats for at finde nye måde at tiltrække private patienter på.

AB - Skodsborg Badesanatorium - på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin i 1898-1992Denne afhandling behandler de to områder, hvor Skodsborg Badesanatorium som privat-religiøs sundhedsinstitution særligt skilte sig ud fra det danske sundhedssystem.• Som privat sundhedsinstitution i et samfund, hvor sundhed igennem 1900-tallet i stadig højere grad blev et offentlig anliggende, skulle sanatoriet bestandig finde sin vej mellem assimilering og isolation i forhold til det offentlige sundhedssystem. • Sanatoriet var grundlagt på principperne i syvendedagsadventismen omkring forebyggende, helhedsorienteret sundhed gennem en livsstil med vegetarisme, motion og afholdenhed fra alkohol, tobak, te og kaffe, samt milde fysiske behandlinger med lys, luft og vand. Disse principper var i begyndelsen af 1900-tallet en del af naturlægebevægelsen, og selvom centrale elementer i denne var accepteret i den ortodokse lægevidenskab, så gjaldt det ikke den selvforgiftningsteori, som blev promoveret af sanatoriets overlæge Carl Ottosen. Også efter sanatoriet i 1940’erne havde forladt Ottosens ideer, måtte det fortolke sit grundlag i adventismen i stadigt med- og modspil til den ortodokse lægevidenskab og den lægelige autoritet.En vigtig faktor i sanatoriets forhold til disse to områder var, at sanatoriets tilknytning til den adventistiske organisation både nationalt og internationalt. Sanatoriets vej i forhold til den ortodokse medicin og det offentlige sundhedsvæsen er analyseret ved at bruge begrebet ideologi forstået som en fortolkning af virkeligheden som giver, hvad der er rigtigt og forkert, og giver hvilke alternativer beslutninger bliver truffet ud fra. Det ikke tidligere gennemgåede kildematerialet fra sanatoriet består primært af mødereferater, korrespondance, årbøger og sundhedslitteratur, men jeg har også inddraget materiale fra det offentlige hospitalsvæsen i Københavns Kommune og Ugeskrift for Læger for at give omverdenens syn på sanatoriet.Sanatoriet er et eksempel på, hvordan det lykkedes en sundhedsinstitution at være alternativ nok til at tilbyde noget andet end det offentlige sundhedsvæsen, men ortodoks nok til ikke at miste videnskabelig troværdighed. Særligt sanatoriets første overlæge, Carl Ottosen, formåede at præsentere sanatoriet som forud for den ortodokse medicin ved at lægge vægt på forebyggelse og især på de fysiske behandlinger fra naturlægebevægelsen. Mindre succes havde sanatoriet i 1970’erne, da man, inspireret af at forebyggelse igen kom i fokus i den ortodokse medicin, søgte at fremstille sanatoriet i front indenfor forebyggelse med et helhedssyn på mennesket, som var hentet fra adventismen. Samtidig åbnede man op for behandlinger, som ikke var alment anerkendt af den ortodokse medicin, især akupunktur, som blev afvist af religiøse grunde i den adventistiske organisation. Sanatoriet er også et eksempel på en privat institution som på grund af sin tilknytning til en stærk religiøs organisation ikke blev opslugt af det offentlige sundhedsvæsen. I stedet havde man fra 1967 en vis succes med at samarbejdet med det offentlige. Dog truedes sanatoriets legitimitet blandt adventisterne, da samarbejdet betød, at sanatoriet i stigende grad kom til at ligne et offentligt hospital både med hensyn til arbejdsforhold og behandlinger. Da samarbejde også økonomisk blev mindre fordelagtig i 1980’erne gjorde sanatoriet indtil lukningen i 1992 en vedværende men frugtesløs indsats for at finde nye måde at tiltrække private patienter på.

KW - Sundhed

KW - Naturlægebevægelse

KW - Adventisme

KW - CAM

KW - Hospitals, Private

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Skodsborg Badesanatorium

PB - Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

ER -