Skodsborg Badesanatorium: på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin 1898-1992

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Vis graf over relationer

Skodsborg Badesanatorium
- på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin i 1898-1992
Denne afhandling behandler de to områder, hvor Skodsborg Badesanatorium som privat-religiøs sundhedsinstitution særligt skilte sig ud fra det danske sundhedssystem.
• Som privat sundhedsinstitution i et samfund, hvor sundhed igennem 1900-tallet i stadig højere grad blev et offentlig anliggende, skulle sanatoriet bestandig finde sin vej mellem assimilering og isolation i forhold til det offentlige sundhedssystem.
• Sanatoriet var grundlagt på principperne i syvendedagsadventismen omkring forebyggende, helhedsorienteret sundhed gennem en livsstil med vegetarisme, motion og afholdenhed fra alkohol, tobak, te og kaffe, samt milde fysiske behandlinger med lys, luft og vand. Disse principper var i begyndelsen af 1900-tallet en del af naturlægebevægelsen, og selvom centrale elementer i denne var accepteret i den ortodokse lægevidenskab, så gjaldt det ikke den selvforgiftningsteori, som blev promoveret af sanatoriets overlæge Carl Ottosen. Også efter sanatoriet i 1940’erne havde forladt Ottosens ideer, måtte det fortolke sit grundlag i adventismen i stadigt med- og modspil til den ortodokse lægevidenskab og den lægelige autoritet.
En vigtig faktor i sanatoriets forhold til disse to områder var, at sanatoriets tilknytning til den adventistiske organisation både nationalt og internationalt. Sanatoriets vej i forhold til den ortodokse medicin og det offentlige sundhedsvæsen er analyseret ved at bruge begrebet ideologi forstået som en fortolkning af virkeligheden som giver, hvad der er rigtigt og forkert, og giver hvilke alternativer beslutninger bliver truffet ud fra. Det ikke tidligere gennemgåede kildematerialet fra sanatoriet består primært af mødereferater, korrespondance, årbøger og sundhedslitteratur, men jeg har også inddraget materiale fra det offentlige hospitalsvæsen i Københavns Kommune og Ugeskrift for Læger for at give omverdenens syn på sanatoriet.
Sanatoriet er et eksempel på, hvordan det lykkedes en sundhedsinstitution at være alternativ nok til at tilbyde noget andet end det offentlige sundhedsvæsen, men ortodoks nok til ikke at miste videnskabelig troværdighed. Særligt sanatoriets første overlæge, Carl Ottosen, formåede at præsentere sanatoriet som forud for den ortodokse medicin ved at lægge vægt på forebyggelse og især på de fysiske behandlinger fra naturlægebevægelsen. Mindre succes havde sanatoriet i 1970’erne, da man, inspireret af at forebyggelse igen kom i fokus i den ortodokse medicin, søgte at fremstille sanatoriet i front indenfor forebyggelse med et helhedssyn på mennesket, som var hentet fra adventismen. Samtidig åbnede man op for behandlinger, som ikke var alment anerkendt af den ortodokse medicin, især akupunktur, som blev afvist af religiøse grunde i den adventistiske organisation.
Sanatoriet er også et eksempel på en privat institution som på grund af sin tilknytning til en stærk religiøs organisation ikke blev opslugt af det offentlige sundhedsvæsen. I stedet havde man fra 1967 en vis succes med at samarbejdet med det offentlige. Dog truedes sanatoriets legitimitet blandt adventisterne, da samarbejdet betød, at sanatoriet i stigende grad kom til at ligne et offentligt hospital både med hensyn til arbejdsforhold og behandlinger. Da samarbejde også økonomisk blev mindre fordelagtig i 1980’erne gjorde sanatoriet indtil lukningen i 1992 en vedværende men frugtesløs indsats for at finde nye måde at tiltrække private patienter på.
SprogDansk
ForlagSyddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Antal sider308
StatusUdgivet - 19 jan. 2018

    Forskningsområder

  • Sundhed, Naturlægebevægelse, Adventisme, CAM, Hospitals, Private