Naturfag til alle i Region Syddanmark: - fra børnehave til phd.

Publikation: FormidlingPoster

Vis graf over relationer

Posteren vil præsentere projektet ProjektSyd - fra børnehave til phd, som er et udviklingsprojekt i Region Syddanmark, Danmark. Udviklingsprojektet udspringer af den vigende interesse for naturfag, som opleves hos både danske og nordiske unge (Schreiner, C., & Sjøberg, S. (2004).
ProjektSyd - fra børnehave til phd, er et samarbejdsprojekt mellem de formelle og de uformelle læringsmiljøer, som har til formål, at skabe et fællesskab på tværs af disse miljøer, med sigte på at ændre elevernes opfattelse af de naturfaglige fag gennem samarbejde mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer (Stougaard B. et al, 2008; Andersen B. W. et al, 2008). Projektet har særlig fokus på grundskolens ældste klassetrin og ungdomsuddannelserne.
Grundlaget for projektet udspringer fra Et fælles løft (Andersen, N.O, 2008). Det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS) vil med projektet operere indenfor tre dimensioner:

- En best practice dimmension, som udvikler, implementerer og evaluerer praktiske værktøjer og fagdidaktiske metoder, der skal fremme undervisningen og ændre elevernes opfattelse af fag knyttet til natur, teknik og sundhed.
- En vidensdeling dimension, hvor der arbejdes med at skabe et visuelt overblik over eksisterende indsatser, rettet mod undervisning i natur, teknik og sundhed.
- En formidlings dimension, hvor der udvikles en offentlig tilgængelig scienceportal.

Målet er, at involvere undervisere i design, implementering og evaluering af innovative undervisningsmaterialer og forløb, der omhandler en bred vifte af aspekter og problematikker i naturfag.

I Region Syddanmark er der i forbindelse med projektet foretaget en behovsanalyse. Her præsenteres resultaterne af denne. Behovsanalysen er tæt knyttet til både den aktuelle undervisningspraksis i natur, teknik og sundhed og til undervisernes fremtidige ønsker for undervisningspraksisen i natur, teknik og sundhed. Der vil desuden blive lagt fokus på kriterierne for udvælgelsen af faglige forløb, som omhandler en bred vifte af de aspekter og problematikker, som er forankret i aktuel forskning indenfor naturfagenes didaktik,

Resultaterne af disse analyser vil vise den eksisterende udvikling indenfor natur, teknik og sundhed i Region Syddanmark og samtidig belyse undervisernes fremadrettede ønsker. Udviklingsarbejdet involverer underviserne selv, hvilket skal denne basis for en lettere adgang til forsat, at ændre på egen praksis og dermed give bedre muligheder for underviserne for at deltage i didaktisk udvikling af egen praksis.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato15 jun. 2011
StatusUdgivet - 15 jun. 2011
BegivenhedNFSUN2011 - Linkjöping, Sverige

Konference

KonferenceNFSUN2011
LandSverige
ByLinkjöping
Periode14/06/2011 → …