Balladen om den svære øvelse at styre folkeskolen i mål

Presse/medie

Læring: Ifølge flere eksperter er staten ved at stramme grebet om undervisningen i folkeskolen. Det sker især i kraft af de nye mål for undervisningen, som er indført med skolereformen. Det Radikale Venstre er bekymret for, at selve folkeskolens formålsparagraf er ved at blive kørt ud på et sidespor. Den danske folkeskole er under forandring. ... Det er gået over gevind.« Lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet Ane Qvortrup var i 2012 medforfatter til bogen "Der styres for vildt", som undersøgte styringen af undervisning i folkeskolen. ... Det sker f. eks. ved at stille krav om mål for hver enkelt elev i hvert enkelt fag og ved at etablere digitale læringsplatforme, hvor lærerne skal registrere, når de opfylder målene for undervisningen. »Der er sket en centralisering af undervisningen på flere planer: Staten kræver, at alle lærere skal undervise efter læringsmål, og nogle kommuner kræver, at lærerne skal dokumentere hvert enkelt mål. Det er uheldigt, fordi det giver ikke lærerne det råderum, som de bør have, og fordi det ikke giver plads til en fleksibilitet, så der kan stilles forskellige krav til forskellige typer af elever forskellige steder i landet.« Set i et lidt længere historisk perspektiv er der ifølge skoleforsker på Aarhus Universitet Ning de Coninck-Smith ikke et entydigt svar på, om der i dag er mere central styring af folkeskolen. Hun henviser til, at det er mere end 100 år siden, at der blev indført læseplaner i skolens fag. Siden kom fagbeskrivelser og senest altså de såkaldte Fælles Mål. ... Tidligere var man i skolen mere optaget af, hvad klassen lærte, ikke hvad den enkelte elev lærte,« siger Ning de Coninck-Smith.

Referencer

Balladen om den svære øvelse at styre folkeskolen i mål

Producer/forfatterMORTEN VESTERGAARD
Mediets navn/udløbJyllands-Posten

Beskrivelse

Læring: Ifølge flere eksperter er staten ved at stramme grebet om undervisningen i folkeskolen. Det sker især i kraft af de nye mål for undervisningen, som er indført med skolereformen. Det Radikale Venstre er bekymret for, at selve folkeskolens formålsparagraf er ved at blive kørt ud på et sidespor. Den danske folkeskole er under forandring. ... Det er gået over gevind.« Lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet Ane Qvortrup var i 2012 medforfatter til bogen "Der styres for vildt", som undersøgte styringen af undervisning i folkeskolen. ... Det sker f. eks. ved at stille krav om mål for hver enkelt elev i hvert enkelt fag og ved at etablere digitale læringsplatforme, hvor lærerne skal registrere, når de opfylder målene for undervisningen. »Der er sket en centralisering af undervisningen på flere planer: Staten kræver, at alle lærere skal undervise efter læringsmål, og nogle kommuner kræver, at lærerne skal dokumentere hvert enkelt mål. Det er uheldigt, fordi det giver ikke lærerne det råderum, som de bør have, og fordi det ikke giver plads til en fleksibilitet, så der kan stilles forskellige krav til forskellige typer af elever forskellige steder i landet.« Set i et lidt længere historisk perspektiv er der ifølge skoleforsker på Aarhus Universitet Ning de Coninck-Smith ikke et entydigt svar på, om der i dag er mere central styring af folkeskolen. Hun henviser til, at det er mere end 100 år siden, at der blev indført læseplaner i skolens fag. Siden kom fagbeskrivelser og senest altså de såkaldte Fælles Mål. ... Tidligere var man i skolen mere optaget af, hvad klassen lærte, ikke hvad den enkelte elev lærte,« siger Ning de Coninck-Smith.
Periode15 apr. 2016